10/03/2025

Vi åbner i Farre mandag 17. marts

Mandag den 17. marts kl. 07.00 slår vi dørene op til vores nye afdeling i Farre – og vi er 100 % klar til at servicere alle kunder fra første dag! Fredag den 14. marts er således sidste åbningsdag for Yding Smedie & Maskiners afdeling i Bredsten – også kendt som Lind & Kruse. 

De sidste 4 uger har Yding Smedie & Maskiner haft travlt med malerkost og indretningsplaner forud for den store flytteweekend, som begynder fredag 14. marts og løber henover lørdag og søndag.

” Vi tager natten med om nødvendigt. Det er afgørende for os at flytte hurtigt og effektivt, så vi er i drift på den nye adresse uden gener for vores kunder. De nye faciliteter skal give os de bedste rammer for at levere kvalitet og service – og vi glæder os til at møde eksisterende og nye kunder dér, udtaler Jeppe Rasmussen, indehaver og adm. direktør.

” En forretning af vores type skal være til stede lokalt, tæt på kunderne,” begrunder Jeppe Rasmussen beslutningen om at bevare to afdelinger og således flytte den nuværende afdeling i Bredsten til Farre i stedet for at lukke den.

Morgenkaffe og rundstykker
Åbningen markeres med morgenkaffe og rundstykker fra kl. 7 for alle. Der bliver lejlighed til at hilse på medarbejderne, besigtige værkstedet og de øvrige faciliteter samt selvfølgelig se på både nye og brugte maskiner.

” Vi finder nogle gode åbningstilbud til på mandag,” lover Jeppe Rasmussen.

Både den indendørs udstilling og pladsen udenfor bliver nemlig fyldt op med maskiner fra Case IH, Krone, Dewulf samt flere af de andre mærker i Yding Smedie & Maskiners brede program.

(Artiklen fortsætter herunder)

Samme navn
I forbindelse med flytningen skifter Lind & Kruse navn til Yding Smedie & Maskiner, så vores to afdelinger fremover har følgende navne og adresser:

Yding Smedie & Maskiner // Horsens
Egeskovvej 10, DK-8700 Horsens | Tel. +45 7578 2230

Yding Smedie & Maskiner // Farre
Ågade 49, DK-7323 Give | Tel. +45 7566 6910

 

Samme gode service

  •  Vi er i fuld drift fra dag ét – klar til at hjælpe dig!
  •  Alle medarbejdere flytter med
  •  Vores værdier og lokale engagement er det samme som altid
  • Vi fortsætter med at tilbyde dig den samme høje kvalitet og service, som du kender os for
  •  Eksisterende telefonnumre og e-mailadresser forbliver de samme

” Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Jens Lind for hans gæstfrihed og det gode samarbejde omkring lejen af lokalerne i Bredsten gennem de sidste to år. Vi glæder os til at fortsætte rejsen sammen med Jens og alle øvrige medarbejdere på vores nye adresse,” siger Jeppe Rasmussen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte indehaver og direktør Jeppe Rasmussen: jr@ysm.dk | +45 4033 8689

 

Vi ser frem til at byde dig velkommen i Farre!

Kontakt os i dag

Udfyld kontaktformularen og lad os vide, hvordan vi kan hjælpe dig. Vi ser frem til at høre fra dig og besvare dine spørgsmål hurtigt og effektivt.