Dewulf RQA 2060

Kategori: Kartoffeludstyr
Type: Optager
Mærke: Dewulf
Behov: Kartoffel

Hydrauliske rulleskær

900 mm

Nem indstilling

5 programmer

Robust

Stærkt hjultræk

Dewulf RQA 2060

Dewulf RQA 2060 er en to-rækket, bugseret kartoffeloptager med tre udskiftelige rensemoduler. Denne robuste maskine er bygget til at klare krævende opgaver, hvor den med sin avancerede teknologi sikrer høj produktivitet og minimal beskadigelse af knoldene. Den er bl.a. udstyret med Headland Control, der automatiserer arbejdet i forageren. Med RQA 2060 har Dewulf overført den afprøvede teknologi fra den selvkørende 2-rækkede R3060-serie til en bugseret version. RQA 2060 har den største dækstørrelse i sin klasse, hvilket holder jordtrykket på et absolut minimum.

RQA 2060 har en 10,7 m³ tank med aflæsning under kørsel som standard. I kabinen råder føreren over ergonomisk joystick og display med et væld af muligheder for konfiguration.

Specialister

Service ligger i vores DNA. Og vi sætter en ære i at passer bedre på dine maskiner end de fleste.

Vores salgsafdeling rådgiver om den rette maskinløsning til netop dit behov, mens vores teknikere holder dig kørende med eftersyn og problemløsning i sæsonen.

Du er også fuldt dækket ind på reservedele, for vores dedikerede lagerteam sørger for at have det rette på hylderne til netop din maskine.

Full-line

Vi er stolte af at  importere og servicere kartoffeludstyr fra ScanStone, Dewulf, Miedema og Einböck.

Vi dækker dine behov fra start til slut – fra jordbearbejdning til lægning, rensning, optagning og indlagring.

Vi arbejder ud fra devisen: Der skal være en maskine til ethvert behov. Og vi samler på viden og erfaringer på tværs af mærker til vores kunders fordel.

Kvalitet

YSM forhandler hele det brede program af optagere fra belgiske Dewulf. Maskinerne er udstyret med den nyeste teknologi, der sikrer en skånsom og effektiv optagning af kartoflerne.

Samtidig har optagerne fra Dewulf vist sig særligt egnede til danske betingelser, hvor klimaet og jordbundsforhold kræver særligt robust udstyr.

Dewulf, der har hovedsæde i Belgien, er kendt for sine avancerede, selvkørende og bugserede maskiner til dyrkning af kartofler og andre rodfrugter.  Virksomheden blev grundlagt i 1946 af Jos Dewulf. Dewulf er i dag en stor international producent af maskiner til kartoffeldyrkning og har siden 2014 også ejet Miedema.  Dermed udvidede Dewulf sin produktlinje yderligere og styrkede tilstedeværelsen på det globale marked.

Du vil også kunne lide