Med mere end 50 års erfaring er CM REGERO en pålidelig partner for grøntsagsproducenter. Virksomheden har fulgt udviklingen tæt med tekniske forbedringer af udstyr.
CM REGERO udvikler og fremstiller en bred vifte af udstyr til produktion af grøntsager, blandt andet gødnings- plante- og plastmaskiner.
Med en global tilstedeværelse opererer CM REGERO fra Nantes i Frankrig.
Proces
Ved dampbehandling af plante- og såbede foretages en ukrudtsbekæmpelse / desinfektion af det øverste jordlag, som bliver opvarmet til 80º C. Dybden af behandlingen afhænger af, hvilke ukrudtsfrø som findes i jorden og hvilke afgrøder, man ønsker på bedet. En normal dybde for behandling salat vil være ca. 7 cm.
Før dampbehandlingen begynder, klargøres jorden ved pløjning og eller harvning. Dette hjælper dampen med at trænge bedre igennem jordlaget. Efter behandlingen afkøler jorden naturligt og kan bruges igen inden for få dage, da dampen ikke efterlader rester, der skal nedbrydes.
Fordele
Damp er en fysisk og naturlig desinfektionsproces hvis virkning er naturlig og ufarlig. Dampen virker på flere måder og eliminerer således skadedyr, ukrudt og sygdomsfremkaldende mikroorganismer uden brug af kemikalier.
Da damp er en fysisk behandling, skaber den ikke resistens hos skadedyr eller mikroorganismer, som kemiske midler ofte gør over tid. Da damp steriliserer jorden, kan den bruges igen efter kort tid, hvilket giver mulighed for hurtigere rotation af afgrøder.
Energi
Olieforbruget vil typisk ændre sig afhængig af jordtype, fugtighed og lufttemperatur.
Olieforbruget ved en behandlingsdybde på 7 cm vil være ca. 0,3 liter pr. m2.
En tommelfingerregel er, at 100 kg damp pr. time behandler 20-30 m2 med en behandlingsdybde på 7-15 cm. Forbruget vil ca. være 8 kg. olie, hvilket svarer til 0,25 – 0,40 liter olie pr. m2.