Trives du med service, planlægning og mennesker – og brænder du for at holde kunder og maskiner godt kørende? Så er det dig, vi leder efter! Hos YSM søger vi en værkfører til vores afdeling i Horsens. Du bliver en central del af vores værkstedsledelse, hvor vi arbejder med et af landets mest alsidige maskinprogrammer og servicerer både nye og brugte maskiner fra blandt andre Case IH, Krone, Amazone og Dewulf.
Som værkfører bliver du en del af et værkførerteam, hvor I er to, der løfter opgaven sammen. I deler ansvaret, sparrer tæt og skaber et stærkt makkerskab, der sikrer både kvalitet, tempo og en realistisk hverdag for hele værkstedet. Et hold af produktspecialister og servicekoordinatorer understøtter jer i den daglige drift. Det giver dig luft til at fokusere på ledelse og kunderelationer – og til at være et helt menneske med et liv uden for jobbet.
Balancen mellem arbejde og privatliv ligger os meget på sinde, og derfor står du aldrig alene. Og vi tilrettelagt vores organisation, så der er plads til både sommerferie, familieliv og fritidsaktiviteter – også selvom branchen er sæsonbetonet.
Du er vant til at arbejde i digitale systemer til opgavestyring, planlægning og dokumentation. Vi bruger bl.a. GPS-teknologi, digitale servicelogs og interne systemer til koordinering og opfølgning. Du har forståelse for økonomi og erfaring med fakturering af værkstedsopgaver. Du arbejder struktureret med registrering af timer, reservedele og dokumentation, så faktureringen bliver korrekt og rettidig. Kendskab til Microsoft Dynamics 365 Business Central (Navision) og god talforståelse vægtes positivt.
Opgaver
-
Daglig planlægning og koordinering af værkstedsopgaver
-
Ledelse og support af teknikere og lærlinge
-
Kundekontakt og opfølgning på opgaver
-
Sikring af kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
-
Samarbejde med reservedelslager og salg
Kompetencer
-
Har erfaring fra en lignende stilling – gerne med landbrugsmaskiner
-
Er god til at holde overblik og finde løsninger
-
Har teknisk indsigt og en baggrund som landbrugsmaskinmekaniker el.lign.
-
Trives med både kundekontakt og personaleledelse
-
Kommunikerer tydeligt og skaber motivation i teamet
-
Gode IT-kompetencer
-
Sikker i engelsk – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
-
Et stærkt fællesskab med 87 dedikerede problemknusere
-
En virksomhed med højt til loftet og fokus på faglig udvikling
-
Mulighed for at præge din arbejdsdag og skabe resultater
-
Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, frokostordning og sundhedsforsikring
-
En arbejdsplads med papir på ekstra god service – certificeret som Skandinaviens eneste Case IH Masterforhandler
Søg jobbet
Har du lyst til at vide mere? Så skal du ikke tøve med at kontakte adm. direktør / indehaver Jeppe Rasmussen på tlf. 40 33 86 89. Ved du allerede nu, at det er her, du skal være, så skriv til os på job@ysm.dk allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
