Er du problemknuser med stor faglig stolthed? Så kom og vær med på et af Danmarks førende teams.
Vi søger en landbrugsmaskinmekaniker til vores Case IH traktor-team i Horsens.
Du kommer til at arbejde med nogle af branchens mest avancerede maskiner og teknologier inden for traktorer, GPS-løsninger, præcisionslandbrug og data. Samtidig bliver du en del af et højt specialiseret team, der arbejder med anerkendte brands som fx Dewulf, Farmdroid, Kubota, JCB og Krone.
Er Case IH et nyt mærke for dig, sørger vi for træning og kurser, der klæder dig på til opgaven. Du får mulighed for at specialisere dig i den nyeste teknologi og udvikle dine kompetencer gennem løbende efteruddannelse og tæt samarbejde med både kollegaer, producenter og kunder.
Som tekniker hos YSM er du kundens rådgiver, problemløser og tekniske sparringspartner. Du får direkte kontakt med flere af vores nøglekunder og spiller en vigtig rolle i at at holde dem kørende. når det gælder.
Du bliver en del af et stærkt team med knap 90 kollegaer, der har store ambitioner og et højt fagligt niveau. Og som ved, at den gode holdånd mellem kollegaer er en forudsætning for den gode kundeoplevelse.
Opgaver
- Klargøring af nye Case IH traktorer og teleskoplæssere
- Service og reparation af nye og brugte Case IH traktorer og teleskoplæssere
- Igangsætning af nye maskiner hos kunder
- Kundesupport, telefonisk og personligt
Kompetencer
- Landbrugsmaskinmekaniker
- Servicemindet problemknuser
- Gode IT-kundskaber
- Gerne lidt engelsk
- Kørekort B, almindelig bil
Om dig
- Du er kvalitetsbevidst
- Du kan bevare roen
- Du er vild med maskiner
- Du tager ansvar for kundens tilfredshed
- Du trives i en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens
Det praktiske
Jobbet er 37 timer per uge med arbejdssted i Horsens. Vi tilbyder frokostordning, sundhedsforsikring samt en attraktiv gage og pensionsordning.
Søg jobbet
Har du lyst til at vide mere? Så skal du ikke tøve med at kontakte serviceleder Lars Leth på 75 78 22 30 | ll@ysm.dk. Ved du allerede nu, at det er her, du skal være, så skriv til os på job@ysm.dk allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!
