04/05/2026

SPECIALIST TIL GPS OG AGROTEKONOLIGI

Vil du arbejde med robotter, GPS og landbrugsmaskiner? Er du den, der får teknologien til at fungere i praksis – ikke kun på papiret?

Hos YSM arbejder vi ikke kun med landbrugsmaskiner i traditionel, mekanisk forstand. Vi arbejder med software, data og avanceret teknologi på stort set alle maskiner – fra traktorer og redskaber til autonome, selvkørende robotter.

Nu søger vi en ny kollega til vores præcisionsteam, som vil være med til at klargøre, optimere og supportere markrobotten FarmDroid – og potentielt arbejde med andre af vores digitale løsninger.

Du træder ind i en position, hvor du ikke bare følger udviklingen – du er med til at forme den. Vi er midt i et teknologisk skifte i landbruget. Robotter, RTK-GPS og software ændrer måden, landbrug bliver drevet på.

Her får du mulighed for at:

  • Arbejde med teknologi, der stadig er under udvikling
  • Teste, tilpasse og implementere løsninger i praksis
  • Sætte dit aftryk på fremtidens danske landbrug

Hvad du skal lave

  • Klargøring og opsætning af markrobotten Farmdroid
  • Fejlfinding og service på tværs af mekanik og software
  • Du skal både kunne fejlfinde på software og gribe skruenøglen for at skifte sliddele
  • Support til kunder – både i marken og remote
  • Opdatering og konfiguration af displays, styringer og data
  • Oplæring af kunder i brug af udstyr og løsninger

Hvem er du?

Der er ikke én rigtig baggrund – og det er hele pointen. Du behøver ikke passe i en kasse. Det vigtigste er, at du vil være med til at løse problemer og få teknologien til at virke.

Du kan fx være:

  • Landbrugsmaskin-, entreprenør- eller automekaniker
  • Datatekniker, diplomingeniør i softwareteknologi eller automationsteknolog
  • Noget helt andet – hvis du har teknisk flair og nysgerrighed

Det vigtigste er, at du:

  • Vil arbejde med ny teknologi i praksis
  • Kan kombinere mekanisk reparation og IT
  • Er en stærk problemløser – også når tingene driller
  • Trives med ansvar og kundekontakt

Hvad du får:

  • En central rolle i frontlinjen af agro-teknologi og robotter
  • Mulighed for at specialisere dig i GPS, RTK, data og software
  • Løbende opkvalificering i nye teknologier
  • Et team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden

Hvorfor dette job?

Robotter, data og præcision bliver afgørende for fremtidens landbrug og fødevareproduktion – og du får en rolle, hvor du både:

  • Udvikler løsninger
  • Implementerer dem
  • Og får dem til at virke i praksis

Klar til at være med?

Send din ansøgning til job@ysm.dk eller ring til Jeppe Rasmussen på 4033 8689  og få en snak, hvis du er nysgerrig.

Tag det første skridt i dag

Send din ansøgning i dag og bliv en del af et stærkt team, hvor du kan udfordre dig selv og realisere dit potentiale. Se de muligheder, der venter på dig – vi ser frem til at høre fra dig!