05/12/2025

Tekniker til landbrugsmaskiner

Er du problemknuser med stor faglig stolthed? Så kom og vær med på et af Danmarks førende teams. Vi søger en landbrugsmaskinmekaniker til vores team i Farre. Vi har et bredt program bestående af bl.a. Case IH, Dewulf kartoffeludstyr, JCB samt  Krone pressere, river og finsnittere. Du får således  alle muligheder for at stille skarpt på den nyeste teknologi.

Vi lægger stor vægt på din videreuddannelse og på din rolle som kundens supporter. Du får direkte dialog med flere af vores nøglekunder og ansvaret for at holde dem kørende. Du bliver en del af et stærkt team med knap  90 kollegaer, der har store ambitioner og et højt fagligt niveau. Og som ved, at den gode holdånd mellem kollegaer er en forudsætning for den gode kundeoplevelse.

Opgaver

  • Klargøring af nye maskiner
  • Service og reparation af nye og brugte maskiner
  • Igangsætning af nye maskiner hos kunder
  • Kundesupport, telefonisk og personligt

 

Kompetencer

  • Baggrund som landbrugsmaskinmekaniker
  • Servicemindet problemknuser
  • Gode IT-kundskaber
  • Gerne lidt engelsk
  • Kørekort B, almindelig bil

 

Om dig

  • Du er kvalitetsbevidst
  • Du kan bevare roen
  • Du er vild med maskiner
  • Du tager ansvar for kundens tilfredshed
  • Du trives i en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens

 

Det praktiske

Jobbet er 37 timer per uge med arbejdssted i Farre. Vi tilbyder frokostordning, sundhedsforsikring og en attraktiv gage og pensionsordning.

 

Søg jobbet

Har du lyst til at vide mere? Så skal du ikke tøve med at kontakte eftermarkedsleder Martin Sølund på tlf. 7566 6910. Ved du allerede nu, at det er her, du skal være, så skriv til os på job@ysm.dk allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig!

Tag det første skridt i dag

Send din ansøgning i dag og bliv en del af et stærkt team, hvor du kan udfordre dig selv og realisere dit potentiale. Se de muligheder, der venter på dig – vi ser frem til at høre fra dig!