OM OSNYHEDERÅBNINGTIDERJOBKONTAKTTILMELD NYHEDSBREV
Lager
 

Radrenser kartofler med 12 rækket radrenser

Tilbage til oversigt

Kartoffelproducent Jens Christian Hansen, Brande har netop fået leveret sin nye Einböck radrenser. I tæt samarbejde med Yding Smedie er maskinen blevet udviklet, så det er muligt at rense 12 rækker i en arbejdsgang, selvom kartoffellæggeren kun lægger 4 rækker ad gangen.

Tidsforbrug, kapacitet, pesticidafgifter og miljøhensyn – overvejelserne har været mange inden Jens Christian Hansen tog skridtet og kastede sig ind i kampen med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i kartofler. På ejendommen dyrkes der i alt ca. 600 hektar, hvoraf de 170 hektar er med kartofler.

- De senere år har der været meget snak om radrensning af kartofler, men når vi kører med 4 rækket lægger, har vi ikke kunnet få nok kapacitet på radrenseren. Men i samarbejde med Yding Smedie mener vi selv, at vi nu har fundet den perfekte løsning til vores bedrift, siger Jens Christian Hansen.

 

 

 

 

Nyheder
YDING SMEDIE & MASKINER A/S EGESKOVVEJ 10 8700 HORSENS TLF.: 75782230 E-MAIL: INFO@YSM.DK